Forside / Forældrerådgivning
Rådgivning til forældre
Når dit barn eller teenager ikke trives, vækker de rigtig mange bekymringer. Måske mærker du, at dit barn trækker sig, virker trist, vred, presset eller svært at nå. Måske har I konflikter derhjemme. Eller både store og små bekymringer omkring skole, efterskole, venner, angst, ensomhed, selvskade eller andre svære ting.
Gør jeg det rigtige? Presser jeg for meget? Gør jeg for lidt? Hvordan hjælper jeg bedst mit barn?
Som forælder kommer man lynhurtigt til at føle sig usikker og der opstår 1000 spørgsmål, som kører i ring. Forældrerådgivning hos mig er et trygt rum, hvor du kan tale om det, der fylder i familielivet. Også uden at dit barn eller din teenager er med.
Det er nemlig ikke altid, at den unge selv ønsker samtaler, og alligevel kan det gøre en stor forskel, at du som forælder får både støtte, nye perspektiver og mere ro i den situation, som du skal håndtere.
Forældrerådgivning er et trygt og sikkert rum
Forældrerådgivning hos Signe Bang er et trygt rum, hvor du kan tale om det, der fylder — også uden at dit barn eller din teenager er med. Det er nemlig ikke altid, at den unge selv ønsker samtaler, og alligevel kan det gøre en stor forskel, at du som forælder får støtte, nye perspektiver og mere ro i situationen.
I samtalerne undersøger vi sammen, hvad der sker i jeres familie, og hvordan du kan forstå dit barns reaktioner på nye måder. Vi ser også på de fortællinger, du måske har om dig selv som forælder — for eksempel følelsen af ikke at slå til, at gøre noget forkert eller at have mistet grebet.
Det narrative som udgangspunkt
Med et narrativt udgangspunkt arbejder vi med at adskille problemet fra dig som forælder. Udfordringer i familien betyder ikke, at du er en dårlig forælder. De betyder, at der er noget, der kalder på opmærksomhed, støtte og nye handlemuligheder.
Samtalerne kan hjælpe dig med at få øje på de styrker, værdier og erfaringer, som du allerede har med dig. Vi kan undersøge, hvad der faktisk virker, også i alle de små øjeblikke i hverdagslivet, og hvordan du kan bygge videre på netop det i kontakten med dit barn eller teenager.
Hvad hjælper forældrerådgivningen med?
Forældrerådgivning hos mig kan blandt andet hjælpe dig med at:
- skabe mere ro og overblik i en svær situation
- forstå dit barns eller din teenagers reaktioner bedre
- mindske følelsen af skyld og utilstrækkelighed
- finde nye måder at støtte dit barn på
- styrke relationen mellem dig og dit barn
- give dig mere tillid til din rolle som forælder
Målet er ikke at finde fejl hos dig, dit barn eller jeres familie. Målet er at skabe et rum, hvor der kan opstå nye perspektiver, mere håb og flere muligheder for kontakt, forståelse og forandring.
Du behøver ikke vide præcis, hvad der er galt, før du rækker ud
Mange forældre kontakter mig netop, fordi de er i tvivl. Måske kan du mærke, at noget har forandret sig, uden helt at du helt kan sætte ord på hvad. Måske oplever du, at dit barn trækker sig, virker mere sårbart, vredt, trist eller presset. Eller at kontakten mellem jer er blevet sværere.
Det er nok, at du er bekymret. Det er nok, at du savner nogen at tænke højt sammen med. I en samtale undersøger vi sammen, hvad der fylder hos jer, og hvordan du som forælder bedst støtter dit barn eller din teenager, også uden at du har alle svarene på forhånd.